Fiskekutterne forsøgte sig også med dampmaskiner ombord. Disse var dog for upålidelige til fremdrift. Desuden skulle der bruges store mængder af kul. Derfor anvendtes de som oftest kun til drift af indhalingsspillet ombord. Enkelte anvendte også den såkaldte cykelskrue, hvor skrueakslen fra maskinen trak en kæde på ydersiden af skibet, som igen drejede en skrue rundt. Fiskerne ville absolut ikke have boret hul i skibet til en skrueaksel.
Udviklingen af de nye kuttertyper betød også en udvikling af redskaberne. Her var Frederikshavn igen med på forkanten af udviklingen, da snurrevodsfiskeriet blev udviklet.
Man skændes stadig om, hvem der udviklede de nye garn. Men Vodbinder Per Christian Pedersen fra Bangsbostrand havde patent på garnet i Sverige. Snurrevodet havde den fordel frem for trawlet, at det var mere skånsomt ved fiskene, og dermed sikre fiskerne højere priser.
Indtil kutterne selv fik maskinkraft nok anvendte man en mindre jolle til at sejle garnet ud. Men udviklingen af en egentlig motor fortsatte, og i 1892 blev det første skib med gennemført skrueakse søsat. det sket naturligvis fra Jens Nicolai Olsens skibsværft i Frederikshavn, og båden sejler stadig under sit oprindelige navn W. Klitgaard.